Vores gode råd til din forårsrengøring

Foråret står for døren, og det kan være en god anledning til at få luftet huset godt igennem og tage den helt store forårsrengøring.

Vores gode råd til din forårsrengøring

Lyset og varmen, som foråret fører med sig, kan give ny energi og nyt overskud til at give den ekstra gas med rengøringen, og et flot og rent hjem kan igen være med til at give dig glæde og overskud.

Hos rengøringsfirmaet Rafn & Woldsen har vi en stor viden om og erfaring med rengøring. Vi synes, at et rent og sundt hjem er alfa omega for et stort overskud i hverdagen, og vi vil gerne hjælpe dig til at gøre din rengøring så grundig og overskuelig som muligt. Derfor har vi her opstillet nogle gode råd til din forårsrengøring, så du får et dejligt, rent og behageligt indeklima i dit hjem.

Rengøring af badeværelset

Badeværelset er et af de rum, der er vigtigst at gøre rent ofte. Et badeværelse bliver brugt meget, og da det også er her, man går på toilettet, er det vigtigt at sikre en regelmæssig grundig rengøring, så hygiejnen er i orden. Der kan samle sig mange bakterier især ved og rundt om toilettet og ved håndvasken, og dette er områder, som er vigtige at prioritere.

Når du skal rengøre badeværelset, så er det mest effektivt at bruge skurepulver eller skurecreme, fordi det renser bedre i dybden end almindeligt sæbe. Brug skurecremen på badeværelsesbordet og vasken og på toilettet. Hvis der er meget kalk i toilettet, er det en god idé at hælde noget eddikesyre rundt i kummen og lade det sidde i en times tid og virke. Hvis kummen er meget kalket til, kan du også lægge noget vat hele vejen rundt nede i kummen, og så hælde eddikesyren ned over vattet. På den måde skyller eddiken ikke bare ned i toilettet men bliver i stedet på hele kummen og opløser kalken. Når eddiken har fået lov at sidde og virke i noget tid, kan du med toiletbørsten og noget toiletrens skure og gnubbe i hele toiletkummen, så alt kalk og skidt børstes væk. Skyl herefter ud i toilettet, og nyd det skinnende, rene toilet. Brug toiletrens i toilettet mindst en gang om ugen.

Endelig skal toiletgulvet vaskes, og her bruger du bare almindeligt rengøringsmiddel. Vær ekstra grundig med at rengøre gulvet omkring toilettet, da der her kan sidde mange bakterier.

Køkkenet

Det vigtigste rum at gøre rent efter badeværelset, mener vi, er køkkenet. Et køkken bliver også ofte meget brugt, og da det er her, vi laver den mad, vi indtager, er hygiejnen yderst vigtig. I køkkenet er der mange forskellige råvarer og måske jord efter grøntsager, og her er der potentiale for en lang række skadelige bakterier. Derfor er køkkenrengøringen i høj grad værd at prioritere for din sundhed og dit velbefindende.

Når du skal rengøre dit køkken er det en god idé at bruge en svamp og eventuelt noget skurecreme til vasken. Gnub grundigt vasken ren for skidt og snavs, så tør den så af, når du har rengjort den. Sørg for altid at tørre bordpladen af, når du er færdig med at lave mad på den, og skrub din vask med en opvaskebørste en gang om dagen.

En område som emhætten kan man nemt komme til at overse og glemme i sin rengøring, men emhætten er faktisk meget vigtig at huske at gøre ren. Der kan gemme sig meget snavs og i en emhætte, og med meget snavs i emhætten er der en brandfare. Så sørg for at tage filteret ud af emhætten og vask med grundigt med en opvaskebørste og noget opvaskemiddel, og tør det så grundigt af, inden du sætter det i emhætten igen.

Din ovn skal også have en rengøring med jævnlig mellemrum, men det er ikke nødvendigt så ofte, som for den daglige rengøring. Ovnen skal som hovedregel gøres ren, når den begynder at lugte eller den ser snavset ud. Til rengøringen af ovnen er brun sæbe et godt rengøringsprodukt, og dette kan også bruges til at gøre bagepladerne rene. Hvis du har en meget beskidt bageplade er et godt råd at smøre den godt ind i brun sæbe og give den ca. 100 grader i ovnen, indtil sæben begynder at koge og boble. Når bagepladen så er afkølet, kan du nemt skrubbe den ren med en skuresvamp.

Sørg herudover regelmæssigt for at få støvsuget gulvet i køkkenet, så der ikke ligger madrester og skidt. Rengør gulvet med en gulvvask mindst en gang om ugen.

Rengøring af stuen

Når din stue skal gøres ren, skal alle overflader tørres af, så der ikke hænger støv i luften og sidder støvmider og hygger sig, der hvor du skal opholde dig. Når du tørrer støv af overfladerne kan det være en god idé at bruge en microfiberklud, fordi de er særligt gode til at opsuge bakterier og støv fremfor blot at flytte rundt på det. Fugtiggør kluden en anelse, og tør grundigt alle overflader af, hvor du hele tiden sørger for holde kluden ren, så du undgår at flytte rundt på skidtet. Smid altid kluden til vask efter rengøringen.

Et godt fif i forhold til at undgå meget støv på overflader, som tiltrækker støv, er at tørre dem over med noget skyllemiddel. Det kan være for eksempel borde, lamper eller hylder, hvor der nemt ligger meget støv, og dette hurtige trick, kan gøre det mindre modtagelig over for støv, så du ikke behøver at tørre overfladerne af helt så ofte.

Når overflader er tørret af, skal gulvet støvsuges, og da stuen ofte er det største rum, er det en god idé at starte ude fra og så at arbejde sig ind mod midten. Støvsug gulvet med langsomme bevægelser, så du sørger for at få al skidt med op. Herefter kan du vaske gulvet, og her afhænger valget af sæbe meget af, hvilket gulv du har.

Hvis du gerne vil sikre dig et rent og sundt hjem, men det er svært at finde tiden til den regelmæssige, grundige rengøring i hverdagen, så kan det være pengene værd at uddelegere opgaven til en professionel. Hjælp til rengøringen kan give dig og din familie et helt andet overskud og sikre jer mere kvalitetstid sammen. Du er altid velkommen til at kontakte Rafn & Woldsen for et uforpligtende tilbud eller en snak om dine ønsker og behov. Så finder vi sammen den helt rigtige løsning, som ligger inden for dine økonomiske rammer.

Kontakt os omkring erhvervs­rengøring

Opfylder Service Normen